Jeg har fået den smukkeste bog i butikken i dag. Bogen er er en postkortbog, som fanger essensen af Aalborg og fortolker det visuelt. Bogen indeholder 30 kort; 30 sorte tuschtegninger om byen. Kendte og ukendte, smukke og mærkelige detaljer. Bylandskaber, bygninger, skulpturer.
Du kan bruge siderne som postkort, hænge dem på væggen eller måske selv farvelægge dem, for at på den måde at være en del af dette kunstvæk som denne bog er.
Orsi fortæller om sin bog her:
Jeg er ikke indfødt Aalborgenser. Jeg kommer fra Ungarn og har boet i Aalborg siden 2007. Som “legal alien” ser jeg byen som både udlændig og beboer. Med både kritik og kærlighed. Men mest med kærlighed, da jeg har lært byens mange perler at kende og Aalborg er blevet mit hjem. Byen er smuk og grim. Gammel og ny. Stor og lille. Det kommer an på, hvordan man vil se det. Jeg vælger at se det igennem kærlighedens briller og vil invitere folk til at gøre det samme. Derfor har jeg lavet en postkortbog bestående af 30 tegninger – glimt af Aalborg, som har været med til at føle mig hjem her. En bog, som ikke blot turister vil have, men også folk, som bor i Aalborg eller har en tilknytning til byen.
Jeg ville gerne købe en bog om Aalborg, men den fandtes ikke. Da jeg er grafiker og illustrator, faldt mig det naturligt at lave Aalborgbogen og gjorde det ved at sætte min streg på byen. Jeg hører fra dem der ser mine tegninger af Aalborg, at de genkender deres egne følelser til byen. Bogen minder dem om, hvorfor de netop elsker Aalborg.
Da jeg kom til Aalborg, var det for at læse. I starten ville jeg først og fremmest gerne lære byen at kende. Finde de steder, hvor jeg kunne henvende mig til; supermarked, bibliotek, bank. Senere begyndte jeg også at udforske byen; hvad kunne Aalborg ellers tilbyde? Jeg endte med at slå rødder i byen. Her fandt jeg mit livs kærlighed, stiftet familie og fik mit barn.
Hvordan knytter man sig til en by?
Som tilflytter har jeg følt mig nødt til at genkende mig selv i Aalborg, så jeg kan føle mig hjemme. Hvad kan minde mig om min hjemby? En skulpturs ansigtsudtryk, duften af roser i små gader, larm af børn fra legepladsen, klokkeringning fra kirkens tårn. Samtidigt er det forfriskende at finde det, som slet ikke minder mig om mit tidligere hjem. Eksempelvis har jeg været overrasket over de smukke kirkegårde. De ligner botaniske haver og er slet ikke uhyggelige som jeg oplevede dem i Ungarn.
Trin for trin gik jeg på opdagelse og prøvede ikke blot at lære byen at kende, men også forstå, hvad formede Aalborgs udseende, hvordan og hvorfor.
Jeg elsker, hvor vedligeholdte de gamle bygninger er: Hjelmerstald er måske den smukkeste gamle gade i midtbyen, hvor jeg finder noget nyt skat til mine øjne hver gang, jeg kommer forbi.
De nye bygninger er ærlige. Musikkens Hus er rå beton, uden noget påsat pynt eller falsk farve. Det står med stolthed i havnefronten, sammen med andre nye, klodsede, grå bygninger. Er de grimme? Nej, de er en ærlig påmindelse om havnefrontens industrielle fortid.
Det er fantastisk, at alt er på gåafstand i midtbyen og jeg kan sagtens nå de yderste kanter af Aalborg på cykel.
Jeg leger turist i Aalborg med jævne mellemrum, går eller cykler rundt og glæder mig over byens skønne detaljer.
Aalborg er ikke en storby, men en stor by men det alt, man har brug for, i overskuelig størrelse og med en lang række små perler.
Mange kalder Aalborg for Nordens Paris. Det er det ikke. Men det fortæller mig noget om kærligheden til byen. Jeg elsker Aalborg. Og jeg ved, at mange gør det.
Aalborg (2024) er en postkortbog, som fanger essensen af Aalborg og fortolker det visuelt. Bogen indeholder 30 kort; 30 sorte tuschtegninger om byen. Kende og ukendte, smukke og mærkelige detaljer. Bylandskaber, bygninger, skulpturer.
Bogens format er 16 x 16 cm. De enkelte sider kan tages ud af bogen og bruges som kort.
Orsi Kolonics er MA i visuel kommunikation design (2004) og indehaver af Pen Tool Grafisk (2021), hvor hun passioneret arbejder med illustration og lettering.
Indsend en kommentar